I størstedelen af verdens lande er entomofagi ganske almindeligt. Tal fra FN siger, at omkring to milliarder mennesker spiser insekter på ugentlig basis. Egentlig er det kun i Europa og Nordamerika, at du finder forhindringer herfor - lovmæssige og kulturelle.

Read this post in English

Der eksisterer faktisk en organisation, der skal sætte og opretholde fødevarestandarder. Det er et fællesprojekt mellem FN og WHO, men ‘Codex Alimentarius’, som det hedder sætter i virkeligheden bare nogle retningslinjer, som de respektive lande kan forholde sig til. Og det er måske også meget godt, eftersom insekter lige nu kun indgår i dette Codex som ‘urenheder’!

Casu marzu. Photo: Nordic Food Lab, licensed under CC BY-SA 4.0

Nordamerika

I USA har deres fødevarestyrelse, FDA (The Food and Drug Administration), faktisk regulativer, der beskriver den accepterede mængde af ‘tilfældigt forekommende’ insekt, der kan være i en fødevare. Men hvad med regler for intentionelt forekommende insekter, eller som det jo er tilfældet for en stigende del af produkter - hele insekter, som fødevare.

Når man spørger FDA direkte, siger de at insekter “betragtes som mad, hvis de skal bruges som mad, eller indgår som komponent i mad”. De sædvanlige standarder i forhold til renlighed, mærkning, og transport gælder også for insekter, men alt i alt virker det som om, at FDA har en rimelig eftergivende attitude, i forhold til europæiske lande især (se længere nede for mere info). En undtagelse er dog samlede insekter, som ikke må sælges, som mad af frygt for pesticide-indhold, der ikke er til at kontrollere i den slags.

I Canada bruger man konceptet ‘novel foods’, som også bruges i Europa, når man skal vurdere nye produkter på markedet. Det er almindeligvis produkter, der udspringer af bioteknologisk udvikling, som GMO-mad eller laboratoriemad, som kræver vurdering og godkendelse før man må sælge til forbrugeren. Mad der er blevet indtaget over en historisk set længere tidsperiode antages ikke at være nogen risiko, men ligesom i EU, må producenterne påvise, at en sådan historisk tradition rent faktisk forekommer.

Europa

Det er rigeligt med love og regulativer, der styrer hvad, der kan sælges som mad. I EU er spiselige ikke anerkendt som mad i eksisterende love, hvilket vil sige, at det teknisk set ikke er tilladt at sælge insekter som mad. Men medlemsstaterne har hver især meget rum at bevæge sig for, i forhold til, hvordan de kan tolke lovgivning, og således hvad EU faktisk tolererer. Det kan dog snart ændre sig.

De nye EU-regulativer, der blev annonceret i 2015, og som ruller ud i 2016, skulle gerne få styr på al forvirring. “The European Food Safety Authority” gav sin længeventede mening, der antyder at insekter kunne være sikre, men som anbefaler, at der i hvert fald skal foretages mere forskning. Fremover vil det være ‘novel foods’-regulativer, som skal regulere salget af insekter som mad. ‘Novel foods’ er, som EU siger, ingredienser, som ikke er blevet indtaget i ‘nævneværdig grad’ i EU før 1997. Hvilket altså inkluderer insekter.

Teknisk set har spiselige insekter ikke været tilladt, men de enkelte medlemsstater har ganske stor fortolkningsfrihed.

Dertil kommer at disse ‘novel foods’ regler er meget strikse. Hvert enkelt insekt skal vurderes - hvilket hver enkelt håbefuld producent skal betale adskillige tusindvis af kroner for. Så hvis ikke en producent kan bevise, at det insekt de ønsker at sælge er blevet spist i EU siden før 1997, ja, så bliver de nødt til at betale for registrering - og håbe, at de bliver godkendt - førend de kan begynde at sælge deres produkt.

Én til stadighed omstridt sag, der er værd at nævne er casu marzu - en siciliansk ost, der indeholder levende madikker. Denne ost - og dens mange regionale variationer, der er blevet spist i mange egne i stort set hele Sydeuropa i flere generationer - er nu blevet ulovlig at sælge. Medmindre det lykkedes producenterne at bevise, at den er ‘traditionel spise’. Ellers må de fortsætte salget på det sorte marked.

De kommende år lader med andre ord til at blive essentielle for at insekter skal kunne etablere sig som en populær spise i fremtidens Europa.