Det syntes næsten umuligt at forestille sig, at spiselige insekter skulle være ‘det nye’, men for ikke så lang tid siden var sushi ligeså utænkelig en fødevare i vesten. Rå fisk var noget man betragtede ikke bare som ulækkert, men også som farligt. Det krævede kloge kompromisser, som krabbe-og-avocado ruller for at få folk til at acceptere tanken.

Read this page in English

Hvis ‘pestauranter’ ikke er et tegn på at kapitalinteressernes kommercielle overtagelse af spiselige insekter er en realistisk mulighed, hvad er så?

Men nu er sushi ekstremt populær - og helt igennem kommercielt. Det kommer bogstavelig talt på samlebånd, og er blevet en milliardindustri. Og ligesom vi ser det med insekter nu, så fik sushien oprindeligt sit gennembrud i vesten på trendy og eksperimenterende gourmetrestauranter på Manhattan, i Los Angeles, Sydney og København.

I dag kan du få sushi - eller noget der minder om - i supermarkeder. Men det er en smagsfattig, masseproduceret færdiglavet affære, som måske ikke er noget at stræbe i mod for dem, der vil udbrede de spiselige insekter? Det anslås, at den spiselige insektindustri vil være oppe på en global værdi af $522 millioner i 2023. Man fristes derfor til at spørge sig selv, om den samme ensartede skæbne, der befaldt sushien også vil overgå insekterne, så snart de bliver en indbringende og populariseret affære.

Photo: Nordic Food Lab, licensed under CC BY-SA 4.0

Der kommer mærkelige glimt af en sådan fremtid i entusiastiske promoveringsfremstød fra skadedyrsbekæmpergiganten ‘Rentokil’. Deres pop-up ‘pestauranter’ er en bizar affære, som umiddelbart går imod almen markedsføringsvisdom: hvis du ønsker at gøre noget attraktivt som mad, så skal du ikke få folk til at associere det med skadedyr og kemikalier! Det Florida-baserde foretagnede ‘Pest Control’ promoverer ligeledes insektbaserede opskrifter på deres hjemmeside - lige ved siden af ildevarslende beskeder om ‘orme angreb’. Hvis det ikke er et tegn på at kapitalinteressernes kommercielle overtagelse af spiselige insekter er en realistisk mulighed, hvad er så?

Et andet faretegn, som man kunne bide mærke i, er soya. Soya blev en gang hyldet som den proteinkilde, der ville redde verden. Nu fører masseproduktionen heraf til ødelæggelsen af 4 millioner hektarer af Sydamerikansk regnskov om året. Fordi kødindustriens kvæg skal have noget at spise. I sin tilpasning til landbrugsindustrien har soyaen ændret sig fuldstændig. Den smagløse og oftest genetisk modificerede soya, som vi og kvæg spiser i dag er fuldstændig fjernet fra traditionel soya produktion og tilberedning.

Det er ikke fordi vi ikke har rigeligt med mad her på jorden. Problem er fordelingen af den, og de aftryk som fødevareproduktion sætter på jorden.

Det forekommer, at der finder kulturel appropriation og destruktion af tradition sted, hvorend der sker et skift til masseproduktion. Er det samme tilfældet med spiselige insekter? Lad os håbe, at chokoladeovertrukne myrer solgt i plastikbakker er en engangsfornøjelse, snarere end et tegn på, hvad fremtiden vil bringe. For nuværende bliver de markedsført som en værdsat delikatesse blandt Guane-indianere, og som om hver enkel chokoladeovertrukken myre er håndristet af lokale stammefolk (Guane-indianerne blev ifølge visse historiske kilder udslettet af kolonimagter for adskillige hundrede år siden). Hvis det er den vej, som de spiselige insekter generelt set er på vej ned ad, så syntes bekymringer om udbytning og appropriering bestemt ikke malplaceret.

Derfor skal man måske kigge tættere på sin egen geografi og kultur efter insekter. Hvilket jo også er en voksende trend blandt andre fødevarer - køb lokalt, spis lokalt - men ville dette betyde, at de spiselige insekter skulle bevares som et små-skala, niche-projekt? Mange, blandt andet i slowfood miljøet, bliver i hvert fald utilpas ved tanken om masseproducerede insekter, hvad enten det er som dyreføde, eller menneskespise.

Photo: Nordic Food Lab, licensed under CC BY-SA 4.0

Som FN påpeger i deres banebrydende raport om spiselige insekter fra 2013, så er det ikke fordi vi ikke har nok mad i verden. Overproduktion og madspild er ganske almindeligt. Problemet er således i virkeligheden fordelingen af maden, og den miljømæssige påvirkning, som vores fødevareproduktion har. Den måde, som kød og korn produceres på skubber kun vores planet tættere på ødelæggelsens rand uden på nogen måde at bespise vores befolkning ligeligt. Og er der overhovedet noget som helst, der kan stoppe spiselige insekter fra at blive en del af dette allerede ødelagte system?