Der er altid en ny slags ‘supermad’ på vej – og insekter har ikke været undtaget for dette label. Der er masser af artikler rundt omkring, der hædrer insekter som det næste store inden for sund mad. Men fordi der er så mange forskellige insekter og insektarter, som kan spises giver det i virkeligheden ikke mening at generalisere - der selvfølgelig forskel på næringsindholdet i en melorm og en fårekylling, ligesom der er forskel på næringsholdet i en kylling og en ko. Noget der dog synes at gælde for mange insekter er, at de kan have et rigt indhold af proteiner, mineraller og fedtstoffer, hvis de er altså er anskaffet og tilberedt på den rette måde.
Som det gælder for enhver anden spise, så er nøgle til at spise sundt, at man spiser balanceret. Der findes ikke nogen magisk løsning gennem ‘supermad’.
Insekter virker til at være et rigtig godt valg. Især hvis man sammenligner med rødt køb. Græshopper har eksempelvis samme proteinindhold som hakket oksekød, men kun en brøkdel af fedtinholdet. Deres begrænsede vægt betyder selvfølgelig, at man skal spise en del græshopper før man får det nødvendige udbytte, men det er stadig ganske ekstraordinært, hvor meget protein de indeholder, deres størrelse taget i betragtning.
Photo: Nordic Food Lab, licensed under CC BY-SA 4.0
Larver har også et solidt protein indhold og er væsentligt mere næringsrigt end kedeligt kød. Tag for eksempel kejsermøllens larver, som spises i mange egne i det sydlige Afrika, der indeholder 48-61% protein, sammenlignet med 14-21% i det meste hakkekød eller 40% i en bøf. Igen skal man selvfølgelig tage størrelsen i betragtning.
Mange insekter har et stort fedt indhold, men som vi ved, er der både ‘godt’ fedt og ‘dårligt’ fedt. Der er transfedtsyrer, som kommer fra industrielt producerede råvarer og findes i fast food og lignende. Den type forbindes til hjertekarsygdomme og overvægt. Den slags finder du ikke i insekter, som for eksempel melorme. De er i stedet pakket med omega fedtsyrer, der er essentielt for en sund kost.
Mineraler såsom kalium, natrium, calcium zink og jern er også livsvigtige - og, hvis din kost mangler den slags kan det forårsage seriøse sundhedsskader af en art som findes i mange udviklingslande.
Oksekød nævnes ofte som den bedste kilde til jern og zink, men visse insekter har meget højere koncentration af disse mineraler. Tag bare palmesnudebillens larve. Den indeholder dobbelt så meget zink, som oksekød.
Photo: Nordic Food Lab, licensed under CC BY-SA 4.0
Jernmangel er også et problem over hele kloden, og WHO anslår at anæmi forårsager en femtedel af dødsfald i barselssengen. Også her kunne palmesnudebillelarven være til hjælp, da den indeholder 5-12 gange mere jern end oksekød. Selv græshopper (locusta migratori) indeholder forholdsmæssigt mere jern end oksekød.
Men som det gælder for enhver anden spise, så er nøgle til at spise sundt, at man spiser balanceret. Der findes ikke nogen magisk løsning gennem ‘supermad’. Det vi interesserer os for, er hvordan insekter passer ind i forskellige kulturers mad- og kostvaner verden over, og hvorvidt de kunne blive en del af vores kost i vesten også.