En af de mere geniale værktøjer, som chimpanser tager i brug i deres hittepåsomme overlevelseskamp er en lille pind, de stikker ind i termitboer, for så at trække ud dækket i velsmagende snacks. På engelsk kalder man det en “chimp stick”, her har vi valgt at kalde det en “chimpansepind”.
Chimpansernes trick har inspireret folkene fra Nordic Food Lab til at lave en myreekvivalent. I stedet for en almindelig pind, bruger de lakridsrod. Og så tilføjer de også smag med honning og andre delikatesser, der komplimenter smagen af rød skovmyre og orangemyre.
Photo: Nordic Food Lab, licensed under CC BY-SA 4.0
Og du kan også prøve! Afhængigt af, hvor du befinder dig kan det være at du har myrer i en skov i nærheden. Du skal bare huske at have lange bukser med en cykelklips til at lukke af for åbningen, når du høster dem. Dertil er det vigtigt, at myrerne fryses inden for en time af høstningen
Vær forsigtig, når du samler
Det er vigtigt, at du sikrer dig, at du ved både hvilken art, du har med at gøre, og kender til dens nærmiljø, der kan nemlig være kontaminering af tungmetaller og andre forunende stoffer. Dette er ikke insektspecifikt, hvilket du måske er klar over, hvis du ofte samler din egen mad.
Lakridsrod ligner grene fra et træ, men når du tygger i dem frembringer det en sød lakridsekstrakt. I opskriften snittes enderne så man har et håndtag i den ene ende, og en ‘smooth’ ende i den anden.
Ingredienser
- Snittede lakridsrødder
- Klar lys honning, gerne med et strejf af enebær
- Lokale myrer (gerne rød skovmyre og orangemyre)
- Boghvede, opblødt natten over, risted og knust
- Gyldne hørfrø
- Frysetørret hindbær
- Små lilla shiso-blade og koriander karse
- Små kirsebær blomster
Fremgangsmåde
Opskriften kræver nogen forberedelse natten over - honningen skal nemlig gerne infunderes med enebær. Det gøres ved at putte ristet enebærtræ i honningen natten over, som så skal filtres fra dagen efter.
Enebærtræ er faktisk altid blevet brugt som smagsforstærker, og til tider også som naturmedicin. De fleste kender til enebærets brug i gin, men de færreste ved at det også blev brugt i det skotske højland til at give smag til whiskey, tilbage i middelalderen.
Udover den enebærtræs-infunderede honning skal man også lægge boghveden i blød natten over. Den skal også bearbejdes næste morgen, hvor den skal ristes og knuses. Boghvede er på trods af dets navn faktisk ikke hvede, men en slags frø, som desuden er velegnet til glutenfri kost.
Når du har alle dine ingredienser klar kan du samle din chimpansepind. Du starter med at give de snitted dele af din lakridsrod et let lag honning, påført med pensel. Enten skal du finde en tålmodig hjælper, eller også skal du putten dem med håndtaget nedad i en skål ris, så du kan putte alle ingredienserne på.
Efter du har påført honningen putter du boghvede og hørfrø på lakridsroden. Dernæst påføres myre, siden de frysetørrede hindbær. Til sidst tilføres de aromatiske urter shisoblade og koriander karse.
Resultatet skulle gerne være en kulørt, tiltalende myrebefængt chimpansepind med smagsnuancer lige fra ristet og bitter til sur og sød. Kokkene bag opskriften foreslår en servering på et stykke forkullet enebærtræ.
Den oprindelige opskrift er fra Nordic Food Lab
Be the first to comment
Sign in with
Facebook